I sidste uge havde vi fornøjelsen af at høre vores udvekslingsstudent, Nicolas Young fra Australien, fortælle om sit spændende år i Danmark. Med sit åbne og nysgerrige sind har Nicolas formået at falde godt til i de miljøer og familier, han har været en del af – og han har oplevet utrolig meget på kort tid!
 
Nicolas udtrykte sin store taknemmelighed overfor de fire værtsfamilier, som havde åbnet deres hjem og hjerter for ham. Fra at bygge sin første snemand i den danske sne, til at deltage i Rotarys Euro-tour, hvor han besøgte historiske byer som Berlin, Prag, Wien og Paris – Nicolas's år i Danmark har været fyldt med unikke oplevelser og personlig udvikling.
En særlig oplevelse var hans besøg i Amsterdam, hvor han fandt huset, hvor hans bedstemor engang havde boet. En stærk forbindelse til hans familiehistorie og en påmindelse om, hvordan Rotary-udveksling kan skabe dybere forståelse af ens egen identitet.
 
Vi har også nydt at have Nicolas med til vores arrangementer her i Ry. Fra hans hjælpsomhed ved Headspace-arrangementet til madlavning for klubben og tønde holder-rollen til fastelavn, har han været en skøn del af vores fællesskab og vi er heldige da Nicolas først rejser i starten af Januar - så vi har fornøjelsen lidt endnu.
 
Nu går turen tilbage til Australien, hvor Nicolas tager store oplevelser og minder med sig.
 
Tak for din tid hos os, Nicolas, og alt det bedste fremover!
 
 
Sammen med ungdoms-counselor Jens Aavild og præsident Thomas Steen Hansen vinker Nicolas her bag det Australske flag farvel – men vi håber, det ikke er et farvel for altid.